Vi oplever i øjeblikket problemer med vores telefoner. Du finder de direkte telefonnumre under kontakt på hjemmesiden.

Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Combat Stroke: beslutningssupport under slagtilfælde

Combat Stroke udvikler softwareløsninger til brug i akut klinisk diagnosticering og behandlingsbeslutning ved blandt andet blodpropper i hjernen. Combat Stroke's løsning til blodpropper virker ved at decifrere informationen fra de op mod 2.000 billeder der optages som en del af diagnosticeringen og omsætte informationen til, i den mest destillerede form, to tal, som angiver det maksimale behandlingspotentiale for en given patient.

Samtidig viser programmet alle 'mellemregninger' som ligger til grund for det viste resultat, hvilket giver mulighed for at tilrette beslutningsgrundlaget, hvis nødvendigt. Metoderne er udviklet og afprøvet gennem mange års dedikeret forskning på Aarhus Universitet og er efterfølgende spundet ud i virksomheden Combat Stroke. De behandlingsbeslutninger som Combat Stroke's løsning kommer frem til er dokumenteret til at stemme overens med de beslutninger et ekspertudvalg kommer frem til med en nøjagtighed på 93%.

Uddybende om projektet
Med denne bevilling fra Markedsmodningsfonden sættes Combat Stroke i stand til at tage produktet de sidste skridt fra forskningsværktøj til klinisk produkt. Disse skridt indebærer implementering af en optimeret grafisk brugerflade og godkendelsesprocesser ved de relevante regulatoriske myndigheder - herunder opnåelse af CE-mærke. Grundet de tidskritiske aspekter omkring produktets anvendelsesområde (ca. 2 mio. hjerneceller dør hvert minut en blodprop ikke er opløst), er maksimal optimering af brugergrænsefladen af yderste vigtighed. Derfor har Combat Stroke teamet op med nogle af verdens allerfremmeste radiologiske klinikker til test af dette aspekt - herunder Hamburg Eppendorf og Massachussetts general hospital (verdens førende hospital). Testresultaterne vil i første omgang drive udviklingen af dette første produkt, men de opnåede indsigter vil efterfølgende blive anvendt til virksomhedens videre produktlinie. Combat Stroke ser store muligheder for implementation af disse teknikker på hospitaler i hele verden, og forventer at langt størstedelen af omsætningen opnås via eksport (min 90-95%).

Effekter og leverancer i projektet efter 5 år:
Arbejdspladser: 30
Øget omsætning: 100 mio. kr.