Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

EcoVent - energieffektiv ventilationsløgning til hjemmet

EcoVent har udviklet en ny energieffektiv ventilationsløsning med en høj varme-indvindingsgrad og et lavt elforbrug. Modsat gængse centralstyrede ventilations-løsninger, er EcoVents løsning personlig og skal derfor installeres i den enkelte lejlighed. Ventilationsløsningen er støjsvag og kompakt, og kan bygges ind i fx en gipsvæg eller placeres over et nedsænket loft i badeværelset.

Formålet med markedsmodningsprojektet er at afprøve ventilationsløsningen i en række forskellige bebyggelsestyper, hvor den vil blive indarbejdet som et led i en energirenovering af eksisterende byggeri samt i nybyggeri. Dermed ønsker projektet at bidrage til at udbrede prisbillige og effektive ventilationsløsninger med varmegenvinding.

Undervejs i projektet vil SBi måle og dokumentere løsningens effekt.